ADHD/ADD
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og er en udviklingsforstyrrelse der viser sig ved 3 hovedsymptomer:
koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.
ADHD kaldes også hyperkinetisk forstyrrelse. ADHD er en medfødt lidelse hvor symptomerne viser sig før 12-års alderen og fortsætter for en del op i voksenårene. Ved typen ADD (Attention Deficit Disorder) har man de nævnte vanskeligheder med koncentration og impulsivitet, men ikke hyperaktivitet.
ADHD/ADD giver forskellige udfordringer som:
- Problemer med at skabe overblik og struktur
- Vanskeligheder med at organisere og tilrettelægge
- Dårlig tidsfornemmelse
Forringet arbejdshukommelse (problemer med at huske flere ting ad gangen) - Nedsat koncentration/opmærksomhed, distraheres let.
Unge og voksne med ADHD/ADD har vanskeligheder med at tage en uddannelse og at forblive i et job.
Medicin kan lindre mange symptomer ved ADHD/ADD, men den helbreder ikke tilstanden. Behandlingen med medicin er rettet mod koncentrationsproblemer, impulsivitet og hyperaktivitet. Bedring af disse symptomer kan også virke gunstigt på andre vanskeligheder forbundet med ADHD.
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at skrive til mig via nedenstående kontaktformular.